Gå til indhold
HSA/FSA-berettiget. CLIA/CAP-laboratorie. Svar om 6-8 uger

Sygdomsrapport · Stofskifte

Akut intermitterende porfyri

Helgenomsekventering identificerer HMBS-varianter, der afgør modtageligheden for akut intermitterende porfyri, hvilket muliggør bærerscreening og personlig undgåelse af udløsende faktorer.

Opdateret 16. oktober 2026

Inkluderet i Premium og Premium + AI

Gratis forsendelse · Resultater om 6–8 uger

Hent min Porfyri-rapport

Om denne condition

En gruppe sjældne arvelige sygdomme, der skyldes defekter i hæmsyntesen, hvilket fører til ophobning af porfyriner og forstadier, og som viser sig med neurologiske, psykiske eller hudsymptomer.

Akut intermitterende porfyri (AIP) er en sjælden autosomal dominant lidelse i hæmbiosyntesen, kendetegnet ved akutte neurovisceral anfald, der udløses af bestemte lægemidler, hormonelle ændringer, faste, stress eller sygdom. Forekomsten er cirka 1 ud af 75.000, men den nøjagtige forekomst er usikker på grund af underdiagnosticering. Akutte anfald viser sig med kraftige mavesmerter (ofte krampagtige), kvalme, opkastning, forstoppelse, takykardi, hypertension og neuropsykiatriske symptomer, herunder forvirring, angst, depression og psykose. Anfald kan udvikle sig til farlige komplikationer, herunder respirationssvigt som følge af neuromuskulær involvering. Penetransen er bemærkelsesværdigt lav: kun cirka 0,5-1 % af bærere af en HMBS-kimlinjevariant udvikler kliniske anfald, mens der i kendte familier med tidligere tilfælde ses en penetrans på cirka 20 %. Når først et anfald er indtruffet, har det tendens til at vende tilbage, idet stress, menstruation, faste eller medicin kan udløse gentagelser i årtier. Mange bærere udvikler aldrig et anfald og forbliver asymptomatiske. Sygdommen er blevet beskrevet som 'den lille imitator', fordi det akutte forløb kan ligne en akut abdomen, en psykiatrisk krise, et krampeanfald eller andre medicinske nødsituationer.

HMBS koder for hydroxymethylbilan-syntase (porphobilinogen-deaminase), det tredje enzym i hæmbiosyntesevejen. Det katalyserer kondensationen af fire molekyler porphobilinogen (PBG) til hydroxymethylbilan (HMB), et afgørende trin i hæmsyntesen. Varianter i HMBS med tab af funktion medfører nedsat enzymaktivitet, hvilket tillader ophobning af tidligere mellemprodukter i vejen (δ-aminolævulinsyre, ALA, og porphobilinogen, PBG), som er neurotoksiske. Forhøjet ALA og PBG i urinen er diagnostisk for akut porfyri. Mere end 400 HMBS-varianter er identificeret, herunder nonsense-, missense- og splejsningsmutationer, som forårsager varierende grader af enzymmangel. Hos asymptomatiske bærere (flertallet) er enzymniveauerne tilstrækkelige til at forhindre anfald, medmindre de udløses af faktorer, der øger behovet for hæm (fx lægemidler, der inducerer cytochrom P450-enzymer og dermed øger behovet for hæm som kofaktor).

Identifikation af en patogen HMBS-variant har store konsekvenser for livsstil og medicinsikkerhed. Bekræftede AIP-bærere bør undgå 'porfyrinogene' lægemidler, herunder barbiturater (fenobarbital, pentobarbital), sulfonamider, orale præventiva (selvom visse hormonspecifikke undergrupper kan være mere sikre), NSAID og mange andre; omfattende lægemiddellister vedligeholdes på porphyria.org og debrisoquine.org. Bærere skal sikre tilstrækkeligt kalorieindtag (faste er en udløsende faktor), håndtere stress og modtage undervisning i genkendelse af anfald. Akutte anfald behandles med intravenøs glukose eller intravenøst hæmin (hematin), hvor sidstnævnte er meget effektivt til at nedregulere ALA-syntase og afbryde anfald. Givosiran (Givlaari), en RNA-interferensbehandling, der er rettet mod ALAS1 (det hastighedsbegrænsende enzym i hæmsyntesen), blev godkendt i 2019 og reducerer det årlige antal anfald fra 12,5 til 3,2 anfald pr. år i fase 3-forsøg, hvilket er et betydeligt terapeutisk fremskridt. For kvinder kræver hormonbehandling under graviditet og overgangsalder omhyggelig planlægning.

Den tilstand, vi analyserer

Porfyri er en gruppe sygdomme, hvor stoffer kaldet porfyriner ophobes og påvirker huden eller nervesystemet negativt. De fleste typer er arvelige, men porphyria cutanea tarda kan også skyldes øget jern i leveren, hepatitis C, alkohol eller hiv/aids.

Hvad en diagnose ændrer

Forebyggelse af anfald gennem undgåelse af udløsende faktorer, intravenøs dextrose eller hemin under akutte anfald, RNA-interferensbehandling (givosiran), genetisk rådgivning

Analyserede gener

Omfatter 34 beslægtede undertyper ↓
  • acquired porphyria
  • acute hepatic porphyria
  • acute intermittent porphyria (autosomal dominant)
  • autosomal erythropoietic protoporphyria
  • chester porphyria
  • congenital erythropoietic porphyria
  • CPOX-related neurovisceral and phototoxic porphyria
  • encephalopathy, porphyria-related
  • erythropoietic protoporphyria
  • erythropoietic uroporphyria associated with myeloid malignancy
  • familial porphyria cutanea tarda
  • harderoporphyria
  • hepatic cutaneous porphyria
  • hepatic porphyria
  • hepatoerythropoietic porphyria
  • hereditary coproporphyria
  • HMBS-related neurovisceral porphyria
  • homozygous dominant acute intermittent porphyria
  • inherited porphyria
  • leukoencephalopathy, porphyria-related
  • neurovisceral and phototoxic porphyria
  • neurovisceral porphyria
  • phototoxic porphyria
  • porphyria cutanea tarda
  • porphyria due to ALA dehydratase deficiency
  • porphyria, acute intermittent, nonerythroid variant
  • PPOX-related neurovisceral and phototoxic porphyria
  • protoporphyria, erythropoietic, 1
  • protoporphyria, erythropoietic, 2
  • sporadic porphyria cutanea tarda
  • UROD-related phototoxic porphyria
  • variegate porphyria
  • variegate porphyria, childhood-onset
  • X-linked erythropoietic protoporphyria
MONDO:0037939MedGen 1844832

Hvorfor helgenomsekventering

Diagnosticering af porfyri er udfordrende, fordi akutte anfald er sjældne og uforudsigelige. De fleste HMBS-bærere er asymptomatiske og bliver aldrig diagnosticeret.

De fleste bærere af HMBS-varianter forbliver asymptomatiske og udiagnosticerede

Kun cirka 0,5-1 % af bærere af en HMBS-kimlinjevariant udvikler kliniske anfald; i familier med kendte tilfælde ses en penetrans på cirka 20 %. Mange porfyripaneler fokuserer på de mest almindelige varianter og kan overse sjældne HMBS-mutationer. Diagnosen stilles typisk ved måling af PBG og ALA i urinen under eller umiddelbart efter et akut anfald (niveauerne normaliseres mellem anfald, hvilket gør retrospektiv diagnosticering vanskelig). Bærertest er nyttig for præsymptomatiske familiemedlemmer, men ikke rutinemæssig. Helgenomsekventering fanger alle HMBS-varianter og muliggør omfattende bærerscreening i familier med kendt AIP eller hos personer med uforklarlige akutte neurovisceral anfald.

HMBS-genotypen muliggør livslang undgåelse af udløsende faktorer og forebyggelse af anfald

Bekræftede AIP-bærere skal permanent undgå porfyrinogene lægemidler (barbiturater, sulfonamider, NSAID'er, mange andre), sikre tilstrækkeligt kalorieindtag, håndtere stress og modtage undervisning i genkendelse af anfald. En genetisk diagnose muliggør kaskadescreening af førstegradsslægtninge, hvorved bærere identificeres og kan rådgives om udløsende faktorer og undgåelse af lægemidler, før et anfald opstår. Når HMBS-genotypen er dokumenteret i journalen og meddelt patienten, forebygger den livstruende lægemiddelreaktioner og vejleder personligt tilpassede strategier til forebyggelse af anfald. Givosiran (Givlaari), godkendt til AIP, reducerer det årlige antal anfald fra 12,5 til 3,2 anfald om året og giver nyt håb for hyppige anfaldsramte. Tidlig identifikation gennem genetisk screening muliggør forebyggelse frem for krisehåndtering.

Andre stofskifte conditions

Alle betingelser →

Én test. En livslang viden.

Ét sæt, sendt til dit hjem. Hele dit genom sekventeret med den kliniske standard, der bruges til diagnostiske beslutninger. Lægeklare rapporter leveres til din Genome Manager om 6–8 uger — permanente og opdateret, efterhånden som videnskaben udvikler sig.

Hent min Porfyri-rapport

Gratis forsendelse · Resultater om 6–8 uger